eRhvervsrådgivning
I erhvervslivet kan Neo Feng Shui anvendes aktivt til at skabe de bedste betingelser for de visioner og ønsker man har. Virksomheden skal anskues som en helhed, hvor alle elementer har betydning for udviklingen samt for resultatet på bundlinien. Hos Neo Feng Shui® Unite, er vi uddannet til at skabe de rammer, der er nødvendige for positiv udvikling og fornyelse.
For at kunne give en virksomhed den mest optimale rådgivning, starter vi med at afdække behovet for forandring, indretning og ønsker.
Rådgivningen kan omfatte hele virksomheden eller udvalgte dele.
Man kan vælge at inddrage medarbejderne i processen og dermed involvere dem aktivt. Det kan eksempelvis gøres ved at afholde workshops. I denne proces fortæller vi medarbejderne, hvad de kan forvente af forandringen og de får mulighed for at blive en del af processen.
FARVESÆTNING
Farvesætning understøtter de signalværdier virksomheden ønsker at sende. Dette løser vi uden inddragelse af medarbejderne og på kortere tid.
Hvis rådgivningen omfatter hele virksomheden, ser vi dog gerne, at medarbejderne tages med på råd i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltmandskontorer. Hvis resultatet skal blive godt, er det vigtigt, at medarbejderen oplever, at de er en del af processen.