Kurser og Uddannelse
Neo Feng Shui® Unite uddannelserne henvender sig til alle, der vil arbejde med indretning, farver, trivsel, personlig udvikling og de fysiske omgivelsers indvirkning på mennesker.
NEO FENG SHUI BASIS KURSUS
På vores Neo Feng Shui Basis kursus gennemgås de grundlæggende principper. Kurset henvender sig til alle der er interesseret i indretning, farver, omgivelsernes betydning for mennesker. Kurset giver en god forståelse for hvorledes Neo Feng Shui kan bruges i hverdagen. Farvernes betydning i indretning vil være en stor del af kurset.
Kurset er en forudsætning for at gå videre på Intensive.
INTENSIVE
På Intensive arbejdes der videre med den viden, du har tilegnet dig på Neo Feng Shui Basis kurset.
På Intensive kommer vi meget langt ind i den teoretiske del af Neo Feng Shui og du bliver i stand til at anvende redskaberne aktivt i en indretning. Du får stor indsigt i omgivelsernes betydning for de hændelser og udfordringer, vi støder på her i livet. På Intensive inddrages kursisternes personlige erfaringer, hvilket gør det meget levende. Vi arbejder derfor i høj grad med din egen bolig, som du også vil kunne eksperimentere med undervejs i forløbet.
RÅDGIVER
Neo Feng Shui® Rådgiver bygger videre på den viden, som du har tilegnet dig på Intensive. Gennem en række moduler, hjemmeopgaver og en afsluttende eksamen giver uddannelsen den viden og de konkrete erfaringer, der er brug for, for at kunne rådgive private og erhvervslivet i resultatorienteret indretning og Neo Feng Shui.
For at anvende titlen Neo Feng Shui® rådgiver, skal man have bestået denne eksamen.